Fortroligheds

Sikkerhed og fortrolighed er meget vigtigt for Qics. Du skal kunne være sikker på, at vores software fungerer korrekt og sikkert, og at vores politikker og interne processer er designet til at håndtere dine data korrekt. Det er et konstant opmærksomhedspunkt for os.

Fra og med den 25. maj 2018 skal alle virksomheder, der behandler persondata, overholde GDPR-lovgivningen (Databeskyttelsesforordningen). Vi overholder disse nye regler.

Qics BV er Data Pro Code-certificeret for NL Digital.

DataPro

Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi sikrer, at informationer og dine persondata er beskyttede, i vores gældende vilkår og betingelser for Qics, vores fortrolighedspolitik og vores informationssikkerhedspolitik. Du kan også kontakte os for at få flere oplysninger.

Hvilke Qics-produkter gælder denne erklæring for?

Denne fortrolighedserklæring gælder vores online produkter: QicsMilestones, QicsDashboards og Procs. Erklæringen gælder også for vores specialudviklede online software, som vi hoster for bestemte kunder. I resten af dette dokument omtales vores produkter og software som "vores software".

Produkter og software, der kører i deres eget miljø, eller som hostes af andre parter, er ikke dækket af denne erklæring.

I denne fortrolighedserklæring skelner vi mellem to typer persondata:

  • Persondata, som vi indsamler fra dig, når du køber eller bruger vores software. Disse data er Qics ansvarlig for. Fra nu af refererer vi til disse data som "dine persondata".
  • Persondata, som du angiver i vores software, og som vi behandler på vegne af dig. Dette er data, som du som kunde er ansvarlig for, og som Qics fungerer som databehandler for. Fra nu af refererer vi til disse data som "dine virksomhedsdata".

Dine persondata

Før du køber vores software eller abonnerer, skal du acceptere vores vilkår og betingelser, som blandt andet beskriver dine og vores rettigheder i forbindelse med indsamlingen og brugen af persondata generelt.

Hvilke oplysninger indsamler vi?

Vi indsamler følgende oplysninger fra dig, når du har købt vores produkt eller software:

  • Kontaktoplysninger: Navn, mail, fysisk adresse og telefonnummer.
  • Økonomiske data: Bankoplysninger og virksomhedsidentifikation (CVR-nummer) og andre relevante data.
  • Kommunikationsdata: Vi logger din IP-adresse og oplysninger om din enhed.
  • Forbrugsdata: Vi logger statistiske oplysninger om din brug af vores software.
  • Supportdata: Når du kontakter vores helpdesk, kan vi bede dig om at dele oplysninger med os, herunder kontaktoplysninger, godkendelsesoplysninger eller andre data, som vi har brug for til besvarelsen af dit supportspørgsmål.
  • Cookies: Vi benytter funktionelle cookies i vores software.

Sådan bruger vi den information, som vi indsamler

Den information, som vi indsamler, benyttes til særlige formål. Vi benytter ikke informationen til andre formål.

  • Kontaktoplysninger: Vi bruger dine kontaktoplysninger til at sende meddelelser eller dokumenter relateret til vores software, som du har købt. Herudover kan vi bruge dine kontaktoplysninger til at informere dig om andre Qics-produkter og -services.
  • Økonomisk information: Vi bruger din økonomiske information til at behandle dine betalinger og for at overholde vores juridiske forpligtelser i forbindelse med fakturering.
  • Kommunikationsdata: Vi indsamler denne information for at forbedre vores software og sikre vores platform.
  • Forbrugsdata: Vi indsamler denne information for at forbedre vores software og analysere akutte tilfælde.
  • Supportdata: Vi bruger denne information til at besvare supportspørgsmål.
  • Cookies: Vi bruger funktionelle cookies til at få funktionerne i vores software til at fungere bedre eller for at øge brugervenligheden.

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsdata er data, som I som virksomhed selv angiver i vores software. I er den ansvarlige part for disse data, og Qics er databehandler. Jeres og vores rettigheder i forbindelse med disse data fremgår af databehandlingsaftalen, som I modtager, når I køber en licens eller aktiverer et abonnement.

Hvad kan Qics foretage sig med jeres virksomhedsdata?

Uden jeres tilladelse kan medarbejdere hos Qics ikke få vist eller benytte jeres virksomhedsdata. I kan dog give os udtrykkelig tilladelse, for eksempel for at besvare et supportspørgsmål eller rette en mulig fejl i softwaren. Al adgang til jeres data logges, og medarbejderne er bundet af vores interne sikkerhedspolitik. Vi vil aldrig eksportere eller redigere virksomhedsdata uden udtrykkelig tilladelse fra jer.

Hvordan styrer jeg adgangen til vores virksomhedsdata?

Du kan oprette og slette brugere i vores software og tildele forskellige niveauer af rettigheder til disse brugere. På den måde kan du sikre, at brugerne kun har adgang til de data, der er relevante for dem. Du bør sikre, at brugerkonti er private og ikke deles med flere medarbejdere.

Hvad når jeg eksporterer mine data eller knytter dem til andre systemer?

Hvis du opretter et link med jeres virksomhedsdata via vores API eller en anden metode, som er muliggjort i softwaren (f.eks. i form af datareplikering eller import/eksport), er den videre behandling af disse virksomhedsdata udelukkende jeres eget ansvar.

Når jeres virksomhedsdata synkroniseres med et eksternt program (f.eks. Exact online eller Twinfield) via vores software, har I kontrol over de brugerkonti, som dataene udveksles med (og I kan også stoppe udvekslingen). I skal også sikre, at I indgår aftale med den tredjepart, som dataene udveksles med, om behandlingen af jeres virksomhedsdata.

Hvor lang tid opbevarer vi dataene?

Jeres virksomhedsdata opbevares af os, så længe I har en gyldig licens, et aktivt abonnement eller en vedligeholdelseskontrakt for vores software. Efter annullering af en licens, et abonnement eller en kontrakt kan I ikke længere få adgang til jeres virksomhedsdata. Vi opbevarer jeres virksomhedsdata i 60 dage efter opsigelsen (hvor I har mulighed for at genaktivere softwaren), hvorefter dataene slettes permanent. Det er jeres ansvar at eksportere og sikre relevante data vha. funktionerne i softwaren før udløbet.

Hvor er dataene lagret?

Qics benytter Microsofts infrastruktur til at hoste vores software. Vores software kører primært i Holland. Hvis der opstår driftsforstyrrelser i datacenteret, er det muligt, at jeres virksomhedsdata lagres (midlertidigt) på en anden placering, først og fremmest i Irland og i helt særlige tilfælde et andet sted i EU.

Sikkerhedshændelser

Hvis vi har kendskab til, at jeres virksomhedsdata er blevet tilgået, benyttet, ændret eller slettet på en uautoriseret facon, får I besked herom, så snart det er praktisk muligt.

Herudover er vi behjælpelige med at minimere indvirkningen af hændelsen og dens omfang samt foretage undersøgelser af hændelsen.

Alle oplysninger

I dette afsnit berører vi en række emner, der relaterer til både dine persondata samt jeres virksomhedsdata.

Jurisdiktion

Jurisdiktionen er baseret på hollandsk lovgivning.

Underleverandører

Qics benytter underleverandører, hvormed Qics som databehandler sikrer praksissen, formålet og retsgrundlaget i forbindelse med al databehandling af den pågældende underleverandør. Qics har til dette formål indgået behandlingsaftaler med sine underleverandører, hvori vi blandt andet aftaler, at behandlingen vil foregå i overensstemmelse med vores politik, og at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger vil blive truffet.

Informationsanmodninger fra offentlige myndigheder

Vi deler ikke jeres data med tredjeparter (med undtagelse af underleverandører), medmindre det sker på jeres anmodning eller som følge af en juridisk forpligtelse eller retsordre.

Vil du gerne have mere at vide?

Hvis du har spørgsmål efter at have læst dette dokument, kan du sende dem til info@qics.nl.

Når du bruger et af vores offentlige websites, accepterer du brugen af jeres data, som beskrevet i denne fortrolighedserklæring. Vi behandler kun persondata i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Vi benytter kun de persondata, som du betror os via formularer på vores websites, til de formål, der fremgår af den pågældende formular. Du skal for eksempel muligvis angive dine oplysninger for at anmode om oplysninger, tegne et prøveabonnement, abonnere på vores nyhedsbrev eller downloade et whitepaper.

Derudover opbevares generelle besøgsdata på vores websites. Vi registrerer muligvis din computers IP-adresse, tidspunktet for download og data sendt af din browser. Disse data bruges til statistisk analyse af de besøgende og klikadfærd på websitet. Vi bruger også disse data til at optimere driften af websitet. Dataene videregives ikke til tredjeparter.

Vi benytter også cookies. En cookie er en enkel lille fil, der sendes sammen med siderne på vores websites, og som lagres i browseren på din computers harddisk. Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og præferencer. Du kan deaktivere disse cookies i din browser. Se denne artikel fra Forbrugerrådet Tænk https://taenk.dk/forbrugerliv/elektronik-og-digitale-tjenester/cookies-saadan-fungerer-de for at få en yderligere forklaring.

Vi bruger også Google Analytics til at spore, hvordan brugerne benytter vores website, og hvor effektive vores reklamer er i Googles søgeresultater. Disse oplysninger overføres også til Googles servere i USA. Du kan læse fortrolighedspolitikken for Google Analytics her.

Vores website indeholder også knapper til deling af sider på de sociale medier LinkedIn, Twitter og Facebook. Knappen og den tilhørende kode leveres af LinkedIn, Twitter og Facebook. Denne kode placerer blandt andet en cookie.

Når du tilgår vores website, kan du vælge kun at acceptere de nødvendige cookies eller også analysecookies og/eller sporingscookies.

Hvis du har en relation med vores website, kan du få vist dine persondata efter skriftlig forespørgsel. Hvis den oversigt, vi har givet, indeholder unøjagtigheder, kan du skriftligt anmode os om at ændre eller få dem fjernet. Hvis du derudover ikke ønsker at blive kontaktet med oplysninger om vores produkter og services, kan du informere os skriftligt om dette på følgende adresse:

Qics bv 
Vindegade 34
5000 Odense
Denmark​

Ændringer af fortrolighedserklæringen

Vi forbeholder os retten til at ændre denne fortrolighedserklæring. Ændringer vil blive publiceret på dette website.

Hvis din internetbrowser tillader det, placerer vi cookies på din enhed, når du besøger dette website.

Disse cookies benyttes til at analysere brugen af websitet og de sociale medier. Vi kan se, hvordan besøgende som dig bruger websitet, og vi anvender disse oplysninger til at forbedre websitet, så vi kan give de besøgende en endnu bedre brugeroplevelse. Derudover kan vi tilbyde dig information, der er endnu mere i tråd med dine interesser.

Vi benytter funktionelle cookies for at få funktionerne i vores software til at fungere endnu bedre eller øge brugervenligheden, analysecookies til at få bedre indsigt i, hvordan vores website fungerer, og sporingscookies til at give dig relevant information.

Vil du gerne undgå, at der efterlades cookies? Du kan deaktivere cookies i din browsers fortrolighedsindstillinger eller bruge browserens fortrolighedstilstand.

Vi anbefaler, at du læser vores fortrolighedserklæring.

Branche-keuze

Momenteel ziet u content voor de branche
Accountancy